KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT

Efterår 2024

Teaterhuset er Danmarks største forening for kunst- og kulturinteresserede skabere med særligt fokus på scenekunst. Vi er et levende produktionshus, hvor vi gennem rådgivning, øvelokaler og formater forsøger at hjælpe talenter frem, give dem mulighed for fortsat at udvikle deres projekter og skabe fælles oplevelser for alle, der har lyst til at være med. 

Måske læser du kommunikation, journalistik, visuel kultur, teater og performancestudier eller tilsvarende uddannelse. Det er vigtigt for os, at du er nysgerrig på Teaterhusets identitet, og at du har lyst til at arbejde kreativt med at fortælle om det, der sker i huset.

Som kommunikationspraktikant kan du være med til at skabe alle dele af foreningens kommunikation inden for sociale medier, markedsføring, hjemmeside m.m. Du kan udvikle din faglighed og få praktisk erfaring i tæt samarbejde med resten af foreningen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores kommunikationsmedarbejder, som giver vejledning og sparring gennem hele praktikperioden.

ARBEJDSOMRÅDER

  • Skabe dialog med vores medlemmer gennem sociale medier og udvikle strategisk indhold til Facebook og Instagram

  • Udarbejde grafisk materiale som plakater, nyhedsbreve, wayfinding og flyers.

  • Skabe indhold til vores forskellige kommunikationskanaler

  • Opdatering og udbyggelse af hjemmeside

  • Stifte bekendtskab med formidling i samarbejde med vores medskabere

KVALIFIKATIONER

  • Du skriver i et klart og velformuleret sprog

  • Du arbejder selvstændigt og engageret med lysten til at lære og tage fat, hvor der er brug for det

  • Interesse for sociale medier

  • Du interesserer dig for formidling samt kommunikations- og markedsføringsstrategi på tværs af medier

  • Du er en god kollega og hjælper også gerne med praktiske opgaver

OM TEATERHUSET

Teaterhuset er en folkeoplysende forening med et årligt driftstilskud fra Københavns Kommune. Siden 2004 har foreningen og dens formater hjulpet talenter tidligt i deres karriere. Kunstnere, der efterfølgende har slået igennem på de store scener og gjort deres passion til karrierevej.

Foreningen er i dag drevet af kreative iværksættere inden for flere af kulturens felter, og kontoret består af en lille gruppe dedikerede medarbejdere, der alle løfter i flok, og bosat i Danmarks første kulturhus, Huset-KBH, hvor vi råder over tre etager med øvelokaler, skrivepladser og prøvescener. 


PRAKTISKE OPLYSNINGER

Praktikperioden er som udgangspunkt et semester med start i august/september 2024 til december/januar 2025, og tilrettelægges efter universitets udstukne retningslinjer for en meritgivende praktik. Praktikken er ulønnet. 

Send din ansøgning og dit CV snarest muligt til leder@teater-huset.dk mærket ”Kommunikationspraktikant”. Vi indkalder til samtaler løbende. 

Vi ser frem til at høre fra dig!