SKAMMER DU DIG NU?

Den starter som en knude i maven. En lille hvisken i øret om, at du ikke er god nok. Du ryster det af dig, kigger dig selv i spejlet og siger til dig selv “hold kæft hvor det spiller det der”. Altså lige indtil den gør dig opmærksom på maven. Maven der buler ud over siden af buksekanten. Den siger du måske skal tænke over hvad du spiser, og hvor lidt du egentligt træner. Den siger også, at du skal huske at elske din krop som den er! Den siger til dig, at den godt kan forstå, at du er alene. At du ville have flere venner, hvis turde råbe PIK en gang imellem. Men, at du også snart skal se at blive voksen, at din kvart-livskrise er en stor kliché, og at du desuden bør til at tage telefonen, når din mor ringer! “Skammer du dig nu?” er en forestilling om at forsvinde ned i skammens dyb, for at opdage at man må se sin egen skam i øjnene for måske, bare et øjeblik, at slippe den helt. Tør du se din egen skam i øjnene?