Gloria’s Garden (En haves funktion)

MEDVIRKENDE: Sofie Johns Nielsen, Johanne Borup, Amalie Bergholdt Hansen, Katinka Strid Lundsgaard

MUSIK: Rasmus Mikkelsen, Julius Stenberdt, Ludvig Søndergaard

Gloria's Garden (En haves funktion) handler om naboens have. For naboerne har fået en opvarmet pool, og de har glemt at slukke lyset i huset. Hvad sker der i en pool, når man lader den være i fred? Hvordan er verden set fra poolens perspektiv? Fra et granatæbles? Fra plænens? Og hvem er egentlig Gloria? Teatergruppen SJAKAL har skabt den musiske og fysiske performanceinspirerede forestilling Gloria's Garden (En haves funktion), der handler om naturen og unaturen som en enhed. Mennesket sættes på lige fod med alger, med dyr, med frugter. Alt i et kredsløb; som små betydningsfulde systemer. Det er mødet mellem menneske og natur, som undersøges. I Gloria's have har alting en funktion. Græsslåmaskinen slår græsset af sig selv, og vinden tørrer menneskets lagener. Hvor længe kan naturen reguleres af havens ejere? Facebook: https://www.facebook.com/TEATERSJAKAL
Varighed: 1h
Venue: chrhavnbiograf
Billetter:

Køb dine billetter via yourticket.dk

Sådan sikrer du dig, at du bestiller rigtig i 4 nemme steps:

1. Vælg endagsbillet (120 kr.) eller partoutbillet (295 kr.)
2. Læg i kurv, og fortsæt billetkøb. Køber du partoutbillet, skal du tilbage til 'forsiden' og klikke dig ind på de forskellige dage.
3. Reserver plads til alle de forestillinger du vil se (0 kr.)
4. Gå til kasse og betal.

Herefter får du din billet og pladsreservation(er) sendt i en mail - dette SKAL vises i døren før forestillingerne.

Spilletider:

9. aug. 13.30, 10. aug. 11:15, 10. aug. 13.15