Det er en sang der ligner os

Vi kunne prøve at begynde. Vi kunne danse den dans, vi begge kender, men ikke kan huske hvor kommer fra. Vi kunne forestille os at du var mig, og jeg var dig, og at hvis jeg havde skabt dig og ikke omvendt, hvem ville vi så være nu? Vi kunne synge sangen om de visne blade så godt og så højt vi overhovedet kan. Vi kunne prøve længe nok til måske at huske det, der var. Vi kunne prøve at lukke øjnene, og smage på vandet, selvom vi ikke kan drikke det længere. Vi kunne prøve at sige ordene igen og igen, indtil vi måske forstår dem. Vi kunne sige at det var mig, der skulle trøste dig og ikke dig, der skulle trøste mig. Det er en sang der ligner os er et work-in-progress af Sophie Grodin og François-Eric Grodin. I en collage af ord, bevægelse og tid, vil Sophie, der er datter, og François, der er far, bevæge sig mellem situationer, hvor de forsøger at gøre ting, de ikke ved, om de kan. De har spurgt sig selv om, hvordan de sørger over noget, de ikke har mistet endnu.